Her følger kapitler af historien om de bornholmske kvaser. Det at sejle levende fisk til København er en bornholmsk opfindelse. Gennem mere end 150 år var bornholmske kvaser i aktivitet i stort set hele Danmark. Det har haft en stor økonomisk betydning, ikke mindst i Nexø, Aarsdale og Svaneke, hvor koncentrationen af kvaser var størst. Historien startede i Nexø i 1756 med inspektør Birchs forsøg på at sejle levende fisk til København.
Historien om de bornholmske fiskekvaser tog sin begyndelse i 1756. Opfindelsen er tilskrevet inspektør Birch ved Frederiks stenbrud i Nexø. De første forsøg med at transportere levende torsk er beskrevet af amtmand Thaarup i 1810:
De såkaldte "Interessenter" var nogle af de første til at få bygget en fiskekvase og gå i regelmæssig transport af fisk - det vil sige torsk - fra Bornholm og Christiansø til København. De er nævnt både hos amtmand Thaarup i 1810 og i Anker Kofoeds bog "Christiansøs historie", hvor man kan læse følgende:
Da Interessenternes kvaser gik rigtig godt, fik de snart konkurrence. Auditør Petersen fra Christiansø fik samme tilladelse som Interessenterne, og han "og Med-Interessenter er allernådigst privilegerede og tilladte, at hidføre fra Christiansøe Saltvands Fisk …" (Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger 6. juni 1763). Auditør Petersen var dog en kontroversiel og stridbar person på Christiansø og er omtalt udførligt i Anker Kofoeds bog "Christiansøs historie":
Den almindelige fritagelse for forskellige skatter fra 1770 satte gang i kvasefarten. der kom flere skippere og kvaser til. Interessenterne og auditør Petersen var ikke mere alene på banen. Der er ikke fundet nogen central registrering af disse kvaser, så vi er henvist til at finde oplysninger om kvaserne i aviserne. Endnu i 1770'erne var skipperne flittige til at avertere med deres ladninger, men i løbet af 1780'erne forsvandt skippernes navne, og der blev kun averteret med ladningen. Dermed forsvandt muligheden for at identificere skipperne helt.
I 1806 ved begyndelsen af Englandskrigene blev alle bornholmske skibe registreret af Toldinspektoratet på Bornholm, formentlig for at se, hvor mange skibe Danmark rådede over efter englænderne havde taget vores flåde. Det var den første samlede oversigt over Bornholms kvaser med navn, skipper, drægtighed, byggested og ejere. Perioden indtil da er omtalt i blandt andet bogen "Høst fra havet" fra 1960:
(Artiklen mangler)
På Ø-arkivet i Rønne findes en regnskabsbog fra kvasen ”Neptunus” ført af kvaseskipper Peder Hansen (o.1803-1844) fra Svaneke. Selv om den kun dækker 1½ år, giver den et helt unikt indblik i kvasefarten, der var på sit højdepunkt på det tidspunkt. ”Neptunus” var en relativ lille kvase på 5 læster. Den blev overtaget i 1829 af Peder Hansen, og han førte den indtil sin død i 1844, hvor han druknede ud for havnen i Svaneke.
(Artiklen mangler)
Fiskerlejerne nord for Svaneke kom først sent med kvaserne. Mens andre fiskerlejer som Snogebæk og ikke mindst Aarsdale var med allerede fra 1800, begyndte kvaseeventyret først 50 år senere i fiskerlejerne nord for Svaneke.
Bølshavn var først ude, hvor Holm-slægten i 1848 købte den gamle kvase ”Enigheden” fra Svaneke. Senere byggede de 2 yderligere kvaser.
Antallet af kvaser på Bornholm begyndte at falde langsomt allerede efter 1840. Efter 1850 var der kun få kvaser tilbage i Nexø, og i Svaneke faldt antallet fra omkring 15 i 1840, til 10 i 1850 og videre til kun 5 i 1860. Antallet i Aarsdale holdt sig forbløffende konstant på 3-5 kvaser gennem hele 1800-tallet indtil 1870, hvor det også begyndte at aftage. Længst holdt Bølshavn og Listed skansen med 7 kvaser i 1870, og endnu i 1880'erne var der få kvaser tilbage her.