Holm, Frederik Jensen (1813-1891) Bølshavn - Enigheden

Frederik Jensen Holm blev døbt 10. oktober 1813 i Ypnasted (Østermarie) som søn af Jens Monsen Holm. Han var gift to gange, først med Ane Margrethe Jensen og senere med Hansine Cecilie Kristine Hansen. Han døde 3. august 1891, gift fisker i Bølshavn, 77 år.

Han førte kvasen ”Enigheden” 1848-1867, hvor den blev solgt til Sæby.

Han var angivet som kvaseskipper i FT1855-60. I FT1850 som færgeskipper og i FT1870-90 som fisker. I FT1890 angivet, at han boede på Louisekroen.

Jf. skibsregistret ejede han 2/3 af ”Enigheden” fra omkring 1850-55, mens J. J. Holm (Jens Jensen Holm) og dennes far J. H. Holm (Jens Hansen Holm) de sidste to 1/6. ”Enigheden” blev solgt til Sæby i 1867.

Han ejede desuden 1/4 part i kvasen ”Castor” fra den blev bygget i 1852 sammen med J. J. Holm og dennes far J. H. Holm. Og fra 1868 sammen med sin søn, kvaseskipper Jens Frederik Holm (f. 1842).