Kvasen "Cecilie Marie" eller "Sidsele Marie", som den også blev kaldt, blev bygget i Svaneke, hvornår vides ikke. Den blev målt i 1825 til 2½ læster og var dermed en af de mindste kvaser. Senere blev den målt til mellem 4 og 4 3/4 læster gennem dens levetid.
Ved skibsmålingen i 1825 var føreren angivet til Peter Hansen, Svaneke og ejet af H. F. Bahn og "medinteressenter". Målt i 1830 til 4½ læster.
Herefter er den optegnet fra 1827, hvor den blev ført af den kun 17-årige Mads P. Mossin (1810-1860). Hen over årene var kvasen ejet og ført en række kvaseskippere i Svaneke, i årene 1841-1844 igen af Mads P. Mossin og sidst af Hans Madsen Lolle (1817-e.1870).
"Cecilie Marie" udgik af Svanekes skibsregister i 1850, og dens videre skæbne kendes ikke. Men den er formentlig ophugget, da den var ret lille på dette tidspunkt.