Møller, Niels Andersen (1793-e.1870), Svaneke (f. Tejn) - Fortuna

Niels Andersen Møller blev døbt 29. september 1793 som søn af Anders Nielsen i Tejn/Olsker. Han boede senere i Svaneke på matr. 86, og var i 1834 angivet som fisker, i 1845 som kvasefører, i 1850 som skipper og i 1860 og 1870 som arbejdsmand. Han var gift med Karen Kjerstine Funch, og de havde flere børn. Han er ikke fundet død i Svaneke i 1870-1880.

Han var senest fra 1836 ejer og fører af kvasen "Fortuna", en mindre kvase på 5, senere 5 1/2 læster. Han afgav "Fortuna" i 1858 til kvasefører Hans Madsen Lolle, også fra Svaneke. Derefter ses han ikke at have haft med kvaserne at gøre.