Her følger kapitler af historien om de bornholmske kvaser. Det at sejle levende fisk til København er en bornholmsk opfindelse. Gennem mere end 150 år var bornholmske kvaser i aktivitet i stort set hele Danmark. Det har haft en stor økonomisk betydning, ikke mindst i Nexø, Aarsdale og Svaneke, hvor koncentrationen af kvaser var størst. Historien startede i Nexø i 1756 med inspektør Birchs forsøg på at sejle levende fisk til København.
Men gjorde den nu også det? I Anker Kofoeds bog "Christiansøs historie" kan man læse, at ”Birch’s forsøg med hyttefade var dog ikke noget helt nyt for Christiansø’s vedkommende, thi i en skrivelse til forvalter Arboe af 28. juni 1687 står: ”De med de seneste Torsk heroversendte Hyttefad sendes nu tilbage”. Men mere konkret om disse tidlige transporter, der altså foregik med hyttefade og ikke kvaser, kendes ikke.
De første 40-50 år var kvaserne centreret omkring Nexø, og de transporterede levende fisk fra Bornholm til København. Op mod 1800 forøgedes antallet af kvaser i Svaneke og Aarsdale, og Nexø gled lidt i baggrunden. I begyndelsen af 1800-tallet sejlede de bornholmske kvaser også til andre fiskepladser for at opkøbe fisk, ikke mindst i Kattegat og Lillebælt, og de bornholmske fisk fik efterhånden mindre og mindre betydning. Antallet af bornholmske kvaser kulminerede i perioden 1830-1840, hvor der var registreret omkring 30 kvaser på Bornholm. Herefter gik det stille og roligt tilbage over de næste 30-40 år, for næsten helt at forsvinde efter 1880. Dog kom der en mindre opblomstring i kvasefarten i årene 1850-1880 i Listed og Bølshavn nord for Svaneke.
Da kvasefarten i 1880'erne stod på sit højeste i Danmark, var den næsten forvundet fra Bornholm. Kvaserne var flyttet til de områder i Danmark, hvor der fortsat blev fisket torsk og rødspætter, nemlig Frederikshavn og Sydfyn.