Historien om de bornholmske fiskekvaser tog sin begyndelse i 1756. Opfindelsen er tilskrevet inspektør Birch ved Frederiks stenbrud i Nexø. De første forsøg med at transportere levende torsk er beskrevet af amtmand Thaarup i 1810:
”At bringe levende fisk, nemlig torsk fra de bornholmske vande til København, dermed begyndte man 1756. Når skipperne overførte om for- og efterårstider sandsten fra Frederiks stenbrud til København, tog de så mange døde ferske torsk med sig, som de kunne få; de blev vel betalte. Værkets inspektør Niels Birch faldt da på at føre nogle levende torsk til København i et hyttefad, som førtes bag efter et fartøj. Han fulgte selv med; efter 3 dages sejlads var man i København. Fisken blev endvidere ført i hyttefadet til Rungsted, endnu levende. Nu kørte man den til Fredensborg slot, hvor kongen opholdt sig. Den døde undervejs, men blev om middagen, fuldkommen fersk, spist ved kongens taffel, og Birch fik sine udlagte penge.
Nu blev det besluttet at oprette et lidet interessentskab om en fiskekvase til at overføre levende fisk. Kvasen blev bygget i Wolgast, og i 1758 begyndte den at sejle. Hans majestæt fandt behag i denne begyndelse, og for at vise den kongelige opmærksomhed, lod han engang en kvase lægge ind i kanalen ligefor slotsporten, og gik med sin Moltke ned at bese den, og gav skibsfolkene en dusør af 10 dukater. Siden 1760 begyndte adskillige såvel i København, som på Bornholm og Christiansø at anskaffe sig fiskekvaser. Der blev tilstået nogle små fordele, såsom fritagelse for told, konsumption og aksisse i København ved ind- og udgående, frihed for lastepenge af skibet m.m. Disse fordele som i førstningen tilstodes specielt hver kvase, blev ved en almindelig forordning af 24de december 1770 kundgjort. Fra Bornholm blev i førstningen også forsøgt at føre levende laks til København, men dette ville ej lykkes."
Kvaserne kunne altså få nogle fordele som fritagelse for en række afgifter, hvis de blev såkaldte privilegerede kvaser. De skete i første omgang på individuel basis, men fra 1770 blev det givet frit, men på visse betingelser, herunder, at skibene kun måtte bruges til transport af fisk og kun saltvandsfisk fra fiskeri i åben sø. Man måtte derudover ikke kræve lastepenge for andre varer.
Disse skattefordele satte gang i transporterne af levende fisk til København, der også dengang havde vokseværk og et stigende behov for gode levnedsmidler. Der blev indkøbt kvaser, især fra Pommern i Nordtyskland. Mest kendt er det såkaldte "Interessentskab" med københavneren Oberkamph i spidsen.
Disse transporter kan til en vis grad følges i de københavnske aviser, dels i deres havnelister over ind- og udgående skibe og dels ved avertissementer, idet de ankomne skippere i stor stil annoncerede i de københavnske aviser om deres ankomster, og hvad de havde med på kvasen.
Den tidligste optegnelse om kvasefarten fra Christiansø stammer fra havnelisten i København i oktober 1759, hvor der som indgående skipper var omtalt en ”Peder Molboe fra Bornholm, levende Torsk”. Peder Molbo var, som navnet antyder fra Mols. Han var kun en enkelt gang optegnet i kirkebøgerne på Bornholm, nemlig som soldat på Christiansø i 1732.. Han returnerede i øvrigt til Ebeltoft, hvor han kan genfindes som ugift skipper ved folketællingen i 1787.
Der findes en del mere materiale om "Interessentskabet". Læs mere om dette i næste afsnit.