De såkaldte "Interessenter" var nogle af de første til at få bygget en fiskekvase og gå i regelmæssig transport af fisk - det vil sige torsk - fra Bornholm og Christiansø til København. De er nævnt både hos amtmand Thaarup i 1810 og i Anker Kofoeds bog "Christiansøs historie", hvor man kan læse følgende:
"I 1760 kom Christiansø med i foretagendet, da kommandant Stibolt den 26. april fik meddelelse fra collegiet om, at hr. Oberkamph i København havde ansøgt om: ”at lade en Fisker-Qwase gaa mellem Christiansø og København for derfra herhid med den at bringe levende Torsk og Laks, og han udi Havnen dér maa holde 2 flydende Hyttefade, hvori Fiskene imellem hver Rejse kunne forvares.”
Den 14. november samme år omtales et ”Fælles Selskab”, som har oprettet på fæstningen ”et levendes Saltvandsfiskeri, som drives mest om Vinteren fra begyndelsen af Oktober indtil sidst i April, med levende Torsk, samt fersk røget og grønsaltet Lax … som bliver faget af Garnisonen i deres Fritimer ved denne Fæstning og bliver her til Staden overbragt i tvende Compagniet tilhørende Qvaser, som ere de eneste og retteste til denne Fiskehandel”.
Selskabet må nok have gået ganske godt; thi 1. august 1765 fik auditeur Petersen ”allernaadigst Privilegium” på en lignende indretning ved Bornholm og Christiansø."
Interessantskabets to kvaser er relativt veldokumenterede takket være en omfattende annoncering i københavnske aviser fra skipperne. De fleste avertissementer blev indrykket i perioden 1762-1775 af skipper Zacharias Nielsen (1726-1786) fra Svaneke. Men i perioden 1765-1770 ses også interessentskabet anden kvase, sejlet af de to skippere Hans Clausen Kjøller (1735-1767) fra Svaneke og Jens Nielsen.
Navnet på Zacharias Nielsens kvase er kun nævnt et sted, nemlig ved salget af en fjerdedel part i 1775: ”Dorothea Elisabeth”. Denne fjerdedel part blev solgt af den nævnte Oberkamph’s enkes bo i København. Herefter er Zacharias Nielsen ikke nævnt i aviserne.
Rejserne til og fra København
Fra aviserne kan antallet af rejser nogenlunde fastlægges, især i de år, hvor Zacharias Nielsen annoncerede flittigt. Eksempelvis var der i de tre år 1765, 1766 og 1767 tale om 6-7 ture årligt. Rejserne gik fra Christiansø til København med levende torsk og andre fiskeprodukter: ferske torsk (de levende torsk, der efterhånden døde), ferske laks samt saltede torsk og laks. Rejserne fra København tilbage til Christiansø var alle uden last, hvilket har været en konsekvens af, at kvasen kun måtte bruges til transport af levende fisk for at kunne få skattefrihed.
Rejserne foregik typisk i forårsmånederne marts-maj og efterårsmånederne oktober-december. Undtagelsesvis var der også enkelte rejser om sommeren eller om vinteren. Men om vinteren var forholdene ofte vanskelige på grund af is på havet. Således var isen så slem i januar 1767, at Zacharias Nielsen måtte sætte sin last i land ved Stevns og transportere fiskene, der så døde, over land til København. En besværlig proces, men det gav altså københavnerne frisk torsk. De første torsk nåede frem d. 12. januar, og endnu d. 26. januar annonceredes med ”den sidste rest af interessenternes fisk kommen over land fra Stevns klint… ”. Priserne på disse fisk var imponerende høj, 6 skilling pundet på trods af at de var døde, hvor de levende torsk normalt kostede 8-10 skilling pundet afhængig af størrelse.
Det er bemærkelsesværdigt, at skipperen selv stod for salget og altså også til private. Det har krævet, at han blev i København indtil lasten var solgt. Ifølge optegnelserne har det typisk varet 1-1½ uge. Herefter er rejsen gået tilbage til Christiansø efter nye levende fisk. Han var typisk væk fra sin plads ved Knippelsbro i København i 2-3 uger inden han kom tilbage med en frisk forsyning fisk.
”Til fattige Folk”, ”kokt i koldt Vand” og ”Søe-Skade”
I en annonce fra 29. oktober 1766 kan man læse følgende: ”… friske levendes Torsk fra Christiansøe, … for 8 Sk. Pundet …, den friske døde Torsk for 4 Sk. Pundet, og den saltede til fattige Folk en Snees for 10 Sk.”. så mens de rige har kunne få friske levende torsk, har de fattige folk måtte klare sig med de saltede, der var markant billigere.
Zacharias Nielsen annoncerede endog med madopskrifter, idet man i et "NB" d. 10. marts 1766 kan læse følgende: ”NB. Ved den Torsk som kommer fra Christiansøe eller Øster-Søen observeres, at man ikke efter almindelig Brug lægger den i Kokt men i koldt Vand førend den afkaages, ligesom og tillige med Torsken i det kolde Vand legges en god Deel Salt.”
Zacharias Nielsen havde også uheld på vejen. Den 16. december 1771 kan man læse følgende: "Skipper Zacharias Nielsen, som førte en af Fiskerqvasserne, og var paa Reysen herhid med levende Torsk, tilsat paa Nyekirke Reed ved Hasle; Folkene deraf ere med stor Livsfare biergede, da de i 24 Timer har staaet oppe i Vantet, uden at det var noget Menneske mueligt at komme dem til Hielp, førend Vandet voxte og sloges inden for Revet.” De blev dog alle reddet.
Den anden af interessentskabets kvaser
Foruden skipper Zacharias Nielsen er der i disse aviser omtalt to andre skippere på det andet af interessentskabets kvaser i perioden 1765-1770. Det drejer sig om de to skippere Hans Clausen Kjøller fra Svaneke og Jens Nielsen. Hans Kjøller var Zacharias Nielsens fætter, og han omkom på en rejse mellem Svaneke og Christiansø 1. januar 1767. Herefter overtog Jens Nielsen kvasen.
Der er ikke så mange optegnelser fra disse to skippere, men de synes i store træk at følge sejlmønstret fra Zacharias Nielsens kvase, ligesom de har haft samme sortiment og samme priser.
Interessentskabets kvaser fik dog hurtigt konkurrence fra andre kvaser, blandt andet fra auditør Petersen fra Christiansø. Men mere om det i de næste to kapitler.