I 1806 ved begyndelsen af Englandskrigene blev alle bornholmske skibe registreret af Toldinspektoratet på Bornholm, formentlig for at se, hvor mange skibe Danmark rådede over efter englænderne havde taget vores flåde. Det var den første samlede oversigt over Bornholms kvaser med navn, skipper, drægtighed, byggested og ejere. Perioden indtil da er omtalt i blandt andet bogen "Høst fra havet" fra 1960:
”… kvaserne begyndte omkring 1780 at søge til Bælterne og Kattegat for at opkøbe fisk til videresalg i København. Omkring 1800 dukkede de første bornholmerkvaser op ved Fladstrand, og i 1815 rundede de Skagen og kom ned langs Jyllands vestkyst … I 1800 var 14 fiskekvaser hjemmehørende på Bornholm. I 1814 var alene i Svaneke 7 kvaser, og i Nexø, som fik havn i 1795, 11 kvaser foruden 3 under bygning.”
I 1806 var der optegnet i alt 20 kvaser, fem kvaser i Nexø, 13 i Svaneke og to i Aarsdale. Af disse kvaser havde de 3 skippere fra Nexø, 2 fra Snogebæk, 8 fra Svaneke og hele 7 fra Aarsdale. Der skete således et markant skifte i kvasernes og skippernes tilhørsforhold, der i 1770'erne stort set var fra Nexø, til i de fleste tilfælde at være baseret i Svaneke og det relativt lille fiskerleje Aarsdale.
De fleste af kvaserne var bygget i udlandet, heraf halvdelen eller 9 kvaser i Pommeren – en angivet til byen Wolgast. Tre var bygget i Sverige, en i Nakskov, en i Fåborg og de sidste fire på Bornholm. Af de sidste fire er de to bygget i Aarsdale, en i Snogebæk og en i Rønne. Kun tre kvaser har angivet byggeår, og de lå mellem 1800-1803.
Kvaserne har været relativt små i 1806, fra 1 til 6 læster, med en gennemsnitlig størrelse på 3½ læster. Det er dog sværet at sammenligne skibenes størrelse gennem perioden, skibsmålemetoderne skiftede. I 1830 skete der en stor ændring, der betød, at læste-tallet efter 1830 steg til det dobbelte for det samme skib. Dermed skal læste-tallet i 1806 ved sammenligning ændres til mellem 2-12 (1830-)læster med et gennemsnit på 7 læster.
Mandskabet på kvaserne i 1806 var 2-4 søfolk - flest på de større skibe. Det er også karakteristisk for kvasernes ejerforhold, at de alle var partsejede med 2-4 parter, og at skipperen altid havde part i kvasen.
Det farlige liv på havet under engelsk blokade og stormvejr
Der er også i denne periode ganske få identificerbare annoncer i de københavnske aviser. Men de følgende tre notitser viser lidt om farligheden ved at sejle under den engelske blokade og om at redde folk under en storm.
"Skipper Jeppe Peter Dam fra Svanike paa Bornholm har for nylig været anholdt af en Engelsk Orlogs-Fregat under Stevns, som efterat have berøvet ham endeel af sin Ladning, nemlig levende Torsk, Lax og fremmed Sendingsgods i Pakker, iaften frigav ham. Denne Skipper beretter endvidere, at have seet Fregatten signalere efter en Jagt af Dansk Bygning, som var armeret og strax holdte til Fregatten; men fra Begyndelsen var ei mere end 3 Mand tilsyne. Hvilke vare iklædte stribede Trøier og Skjørtebuxer, men ved at nærme sig Fregatten, viste sig endeel Folk paa Dækket. Dette har Skipperen, som Dansk Mand, troet at være pligtig at bekjendtgjøre for enhver Søefarende, for at undgaae fjendtligt Røverie." (Fyns Stifts- Adresse-Avis, 8. december 1808)
”4 Kanonjoller under Captainlieutenant Wulffs Commando, have fra Christiansøe paa Bornholm engageret sig med 1 engelsk Fregat, der havde en tagen bornholmsk Fiskerqvase. Efterat have givet Baaden nogle Lag, flygtede Fregatten og Baaden maatte vende tilbage. Ved Fiskerlejet Arnager ville en engelsk Brig d. 19de Novbr. taget en Fiskerqvase, som det der posterede Mandskab afværgede.” (Den kongelige privilegerede Viborger Samler, 10. december 1812)
”Efter Indberetning om en ædel Daad af nogle Søemænd paa Bornholm, der under en den 17 Jan. d. A. der paa Landet rasende Orkan med Livsfare have reddet en Fiskerqvase, der lade noget uden for Nexøe Havn, paa hvilken 15 Mennesker befandt sig, har det behaget Hs. Majestæt ved Reskript af 22 f. M. til Amtmanden over Bornholm at tilkjendegive Allerhøiestsammes allernaadigste Velbehag med denne brave Daad, samt derhos at benaade Mons Christian Bager, Lars Michelsen, Hans Poulsen Birk, Skibsfører Asmus Asmussen Kruse, og Sømand Mads Jespersen, der i Særdeleshed have bidraget til bemeldte Fiskeqvases med de sig derpaa befindende 15 Menneskers Redning, med Medaillen for ædel Daad.” (Fyns Stifts- og Adresse-Avis, 8. september 1818)