På Ø-arkivet i Rønne findes en regnskabsbog fra kvasen ”Neptunus” ført af kvaseskipper Peder Hansen (o.1803-1844) fra Svaneke. Selv om den kun dækker 1½ år, giver den et helt unikt indblik i kvasefarten, der var på sit højdepunkt på det tidspunkt. ”Neptunus” var en relativ lille kvase på 5 læster. Den blev overtaget i 1829 af Peder Hansen, og han førte den indtil sin død i 1844, hvor han druknede ud for havnen i Svaneke.
Regnskaberne fra Neptunus omfatter en rejsebeskrivelse og detaljerede regnskaber for lasten, udgifter og indtægter. Der er tale om 6 rejser i 1829 og 3 rejser i første halvdel af 1830. Fem af de ni laster var fisk fra Bornholm og de fire andre fra Kattegat – Frederikshavn og Anholt. Altså et ret blandet, men også ganske typisk sejladsmønster. Lasterne og regnskaberne varierer en del fra rejse til rejse, så i det følgende er der gjort et forsøg på at beregne nogle gennemsnitstal, der måske kan sige noget generelt om kvasens ture og økonomi.
Hvad sejlede Neptunus med?
"Neptunus" sejlede hovedsageligt med torsk og rødspætter. Ofte blandet, men typisk har lasten bestået af op til 160-170 snese fisk, eller ca. 3.000-3.500 fisk. En enkelt last indeholdt også laks, der var beregnet efter vægt, i dette tilfælde 26 lispund og 2 pund, svarende til ca. 210 kg. En anden last indeholdt foruden rødspætter også en del andre fladfisk, som tunger og pighvar.
Hvad kostede fisk købt hos fiskerne og ved salg i København?
En gennemsnitlig indkøbspris var på godt 2-2½ øre pr. stk. eller ca. 40 øre pr. snes. Det ser ikke ud til, at der er nogen særlig forskel i prisen på torsk og rødspætter. Tilsvarende var den gennemsnitlige salgspris i København for en last 96 rigsbanksdaler eller små 200 kr. Det skal dog nævnes, at der i denne pris også indgik døde fisk (på fire af de ni rejser døde 10-20 % af fiskene). Antages igen en last på 150 snese eller 3.000 fisk, fås en gennemsnitlig salgspris på 1,30 kr. pr. snes eller 6½ øre pr. fisk. Gennemsnitligt blev fiskene altså solgt til 3 gange så høj pris i København, som de blev købt til hos fiskerne ved Bornholm eller i Kattegat.
De øvrige udgifter og den samlede økonomi
Af de øvrige udgifter var en stor post hyren til mandskabet. Den var 24 rigsbankdaler eller 48 kr. pr. tur. Derudover var der en del udgifter til proviant, og her var brændevin en ganske stor post. Desuden betalte kvasen havnepenge i Svaneke og ind- og ud-klarering af skibet i København, også relativt store poster. Kun enkelte reparationer, f.eks. en ny mast, blev gjort i perioden. De samlede udgifter var i gennemsnit 48 rigsbankdaler, hvoraf hyren altså var det halve. Dette har givet et gennemsnitligt overskud på 15 rigsbankdaler eller 30 kr. pr. tur. Der synes at være en tendens med lave priser og overskud i forårsmånederne med bedre priser og større overskud i efterårsmånederne. Det ser således ikke ud til at kvasens ejere tjente meget på sejladsen, men det har da givet et levebrød til en Peder Nielsen og et par søfolk. "Neptunus" gennemførte ca. en rejse om måneden, men kun i månederne april til oktober, hvorefter skibet blev lagt op for vinteren. Her tjente hverken kvasen eller sømændene penge.