Antallet af kvaser på Bornholm begyndte at falde langsomt allerede efter 1840. Efter 1850 var der kun få kvaser tilbage i Nexø, og i Svaneke faldt antallet fra omkring 15 i 1840, til 10 i 1850 og videre til kun 5 i 1860. Antallet i Aarsdale holdt sig forbløffende konstant på 3-5 kvaser gennem hele 1800-tallet indtil 1870, hvor det også begyndte at aftage. Længst holdt Bølshavn og Listed skansen med 7 kvaser i 1870, og endnu i 1880'erne var der få kvaser tilbage her.
Men efter 1870 var den store kvasefart fra Bornholm definitivt slut. I den første trykte samlede oversigt over Danmarks skibe fra 1871 kan man se, hvor kvaserne nu holdt til. Af de i alt 56 registrerede kvaser var de 20 i Frederikshavn, 17 på Sydfyn fra Middelfart til Svendborg og kun 14 i Svaneke.
Herefter voksede antallet af kvaser i Danmark som helhed eksplosivt, mens de stort set forsvandt fra Bornholm. Hvordan det gik, kan man læse i bogen "Kvaser og kvasefart fra Læsø" fra 1985:
"Man regner med, at kvasefarten stod på sit højeste sidst i 1880'erne. På den tid var der 250 kvaser i Danmark. Heraf var de 90 galeaser eller skonnerter, medens resten var jagter, slupper, kuttere eller dæksbåde.
Frederikshavnsområdet var nu efterhånden blevet landets største kvasecenter med 75 kvaser hjemmehørende. Ud af disse var de 50 galeaser eller skonnerter. Af andre større kvasecentre kan nævnes Svendborgområdet med 31 kvaser, Assens med 24 og det vestlige Limfjordsområde med et lignende antal. Nordsjælland fra Helsingør til ned i Isefjorden havde 28 små kvaser, og på vestkysten havde Esbjerg 12 jagter og kuttere i kvasefart.
Fra omkring århundredeskiftet aftog kvasefarten. De moderne store damkuttere, mange med motor, kunne nu bringe deres fangster af rødspætter til afsætningshavnene, hvorfra en stor del af fisken videresendtes ispakket.”
Hvorfor gik det sådan på Bornholm
Der er i hvert fald tre årsager til, at det gik, som det gik med kvasefarten fra Bornholm:
1. Der var siden midten af 1800-tallet ikke meget fiskeri tilbage omkring Bornholm til at fylde de bornholmske kvaser. De måtte derfor ty til transporter fra Kattegat og Lillebælt, hvor de var på udebane og efterhånden kom i større og større lokal konkurrence. Det er heller ikke tilfældigt, at kvaserne i netop Frederikshavnsområdet og Sydfyn voksede, idet det i høj grad var her, hvor fiskene til kvasetransporterne blev fisket.
2. De store handlende på Bornholm - købmændene - investerede ikke mere i kvaserne. De byggede store skibe til transport af de varer, som de handlede med i deres købmandsforretninger. Dermed forsvandt den store kapital fra kvaserne, og der var kun de små aktører tilbage. De kunne ikke i længden klare konkurrencen fra de større og større skibe, der blev bygget og brugt i kvasetransporterne fra 1870. Kun èn forsøgte at følge med, nemlig A. P. Hansen fra Listed, der så sent som i 1876 fik bygget Bornholms eneste store kvase, galeasen "Freya". Men da han fik økonomiske problemer i 1880'erne, måtte også han frasælge kvaser.
3. Endelig overgik kvaserne i højere og højere grad til fiskehandlerne selv fra de enkeltmands-ejede små-kvaser, der gennem mere 100 år havde fungeret som mellemhandlere. Den udvikling skete også på Bornholm, hvor f.eks. to af A. P. Hansens kvaser i 1889 blev solgt til fiskehandlere i henholdsvis Listed og Gudhjem. De blev dog begge solgt væk fra Bornholm allerede i 1898.