Da Interessenternes kvaser gik rigtig godt, fik de snart konkurrence. Auditør Petersen fra Christiansø fik samme tilladelse som Interessenterne, og han "og Med-Interessenter er allernådigst privilegerede og tilladte, at hidføre fra Christiansøe Saltvands Fisk …" (Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger 6. juni 1763). Auditør Petersen var dog en kontroversiel og stridbar person på Christiansø og er omtalt udførligt i Anker Kofoeds bog "Christiansøs historie":
"Fiskeriet var næppe kommet i gang, før Petersen klagede over, at forvalter Schiøtz forlangte lodspenge af hans kvaser. Klagen resulterede i, at kommandanten den 17. december fik at vide, ”at Auditeur Petersens Fiskefartøjer, hvadenten de maatte have Dæk eller ikke, ligeledes for Lodspenges Betaling skal være befriede”.
Forvalterens fortrædeligheder mod auditeuren forstås måske bedre, når man hører, at Hans kongelige Majestæt den 2. december 1766, altså året efter Petersens klage, ”har forundt Hr. Cancellie-Raad Schøitz og Med-Interessenter i Fiske-Handelen fra Fæstningen Christiansø et nyt Privilegium paa et for egen Regning og Risico tilkjøbte Fiske-Skib, som alle Tider, helst om Vinteren, forsyner Staden med levende og døde Saltvand Fiske, for en taalelig og civil Pris. Man ønsker dette Anlæg til Lykke og Bestandighed, da det er Indvaanerne til særdeles Nytte”. Sådan stod der at læse i ”den privilegerede Adresse-Cont. Efterretninger”, onsdagen den 21. januar 1767.
Og var det ”til særdeles Nytte” for hovedstadens indvaanere, at der kom fiskeri fra Christiansø, så må man håbe, at ikke ”Risicoen” slugte det hele; men at der også blev noget ”til særdeles Nytte” for soldaterne af garnisonen, der nok kunne trænge til at få den beskedne pengeløn på 7 rdl. 60 sk. årlig forøget med den ekstrafortjeneste, som en fisk på krogen og et vrag på de blinde skær omkring øen kunne give.”
Der var således tale om, at både auditør Petersen og kancelliråd Schøitz havde fået privilegium til at sende kvaser med torsk fra Christiansø til København.
Auditør Petersens kvase-eventyr 1765-1766
1765 var auditør Petersen endelig klar til at sejle levende torsk til København. Til en start kritiserede auditør Petersen sine konkurrenters aktiviteter voldsomt ved en notits i en københavnsk avis fra oktober 1765. Blandt andet blev "Christiansøs fiskekvase" beskyldt for at udsulte torskene, så deres kød blev løst som skum, mens det selvfølgelig slet ikke var tilfældet på hans egne kvaser:
”For faa Uger er mig ved min Nærværelse udi Kiøbenhavn af fornemme Herskaber og Standspersoner giort det Forhold, at de Torsk, som af Christiansøes Fiske-Qvase sælges, vare meget slette og usunde. Mit Svar, som allevegne har funden guunstigt Bifald, var følgende: Christiansøes Torsk ere egentlig tvende Slags, den paa Leerbonden fangene er ikke slet saa god som den, hvilket fanges paa Steenbonden; men begge Torsk-Arter ere lige saa gode, som den Torsk anden Steds faaes fra. Men at den fra Christiansøe til Kiøbenhavn ikke leveres saa god, som den kunde haves, er allermest Vedkommendes syndige Menage skyld udi, som af Sparsommelighed lader disse Skabninger iblant mange Uger sulte, og ikke giver dem Føde, hvoraf følger, at Torsken bliver udsultet, mager, og ey det sunde Kjød den beholder paa sig, løs som Skum, følgeligen usunde. Som nu udi tvende Fiskehukkerter efterdags Torsk fra Christiansøe til Kiøbenhavn skal føre, saa forsikrer jeg, at disse Torske paa Christiansøe, saa længe ferske Sild kand haves, skal fødes vel, da jeg er vis paa, at Publicum vil finde en stor Forskiel paa de Torske, som hukkerterne udsælger, mod dem, som paa Fiske-Qvassen falbydes, være sig da at Qvassens Eyere ogsaa føder deres Torske, og i saa Maade redresseres det ilde Rygte, som Torsken i sig selv ikke har givet Aarsag til, eller fortiener."
Kort efter den 11. oktober 1765 kan man læse svaret fra ”Interessenterne”:
”NB. Interessenterne i Handelen anser det for latterligt, at melde noget til Forsvar imod det, som Auditeur von Petersen har ladet indrykke ..., siden det smager af Misundelse, og til ingen sand Nytte for Publico, og oftere bliver herefter ey meldet.”
I november 1765 ankom så, som lovet af Petersen, ”fisker-hukkerten Maagen” fra Christiansø med levende torsk til København, hvor de blev sat til salg for samme priser som interessenternes fisk. Senere fulgte også ”fisker-hukkerten Hommeren” og endelig i december 1766 kom så auditør Petersens sidste annonce, hvor der er tale om ”Fisker-Skibet Michael”. Herefter sluttede auditør Petersens kvaseeventyr brat.
Om "Hr. Cancellie-Raad Schøitz og Med-Interessenter" nogensinde fik sejlet levende fisk til København vides ikke.