En kvase - eller en fiskekvase - er et skib til at transportere levende fisk. I stedet for et normalt lastrum, havde kvaserne en dam fyldt med havvand midtskibs, der havde forbindelse med havet, således at fiskene hele tiden levede i friskt havvand. De mest almindelige fisk var torsk eller rødspætter eller andre tilsvarende typer fisk. Laks, derimod, havde svært ved at overleve en sådan kvasetransport.
De fleste kvaser blev gennem årene rigget som jagter, den mest almindelige mindre bådtype til transport i 1800-tallet. Kvaserne var i 1700-tallet ret små, men blev hen over årene bygget større og større. Dog var der en grænse på ca. 10 læster eller ca. 20 registertons, som de fleste kvaser holdt sig lige på eller under. Det skyldtes, at dette netop var grænsen for, hvad man måtte sejle med som sætteskipper. Større skibe krævede en styrmands- eller skibsfører-eksamen, og en sådan var normalt brugt til langturssejlads med de store skibe som skonnerter eller større skibe.
Sammenligner man en kvase med en moderne stor skibs- eller lastbilcontainer, har de stort set samme mål og rummer stort set det samme. En typisk kvase på 10 læster har målt 40 fod eller 13 meter i længden, 12-13 fod eller 4 meter i bredden og en dybde på 6 fod eller 2 meter. En moderne stor skibscontainer måler også 40 fod og rummer 68 m3, hvilket svarer til 24 registertons.
Som alle andre skibe voksede også kvaserne gennem årene. Der finde desværre ingen samlet registrering af kvaser eller andre bornholmske skibe før 1806. I 1806 udarbejdede Bornholms Toldinspektorat en samlet oversigt over de bornholmske skibe med navn på kvaserne, skippere, størrelse, byggested og ejere. Først fra 1836-37 findes årlige registreringer hos Nexø og Svaneke toldvæsen. Indtil 1880'erne var der kun registreret få kvaser udenfor disse to tolddistrikter.
I 1806 var der registreret 20, forholdsvis små kvaser, målt til mellem 1-6 læster med en gennemsnitlig størrelse på 3½ læster. En sammenligning med senere tider kompliceres af, at skibsmålingen, og dermed læste-tallet, skiftede. Der skete en mindre stigning i læste-tallet i 1825, og en meget stor ændring i 1830, der betød, at læste-tallet efter 1830 var næsten dobbelt så stort som før 1830. Det betyder, at de 20 kvaser i 1806 havde et læste-tal mellem 2-12 læster med et gennemsnit på 7 læster, hvis man bruger en 1830-standard. Det svarer så igen til en gennemsnitlig tonnage på 14 registertons. Den samlede tonnage i 1806 var på 280 registerton.
I 1837 var der registreret 30 kvaser, og de var lidt større , mellem 4-15 læster med en gennemsnitlig størrelse på 8 læster, svarende til 16 registerton. Hermed var den samlede tonnage for de bornholmske kvaser vokset til 480 registertons, hvilket var den største tonnage i hele perioden.
I årene efter blev kvasernes antal færre og færre, og de blev langsomt skiftet ud med større kvaser, typisk på 10-11 læster. Dermed nåede den gennemsnitlige størrelse op på 9 læster i 1855, med en samlet tonnage på 350 registertons, og på 10 læster i 1867, med en samlet tonnage på 320 registertons. De bornholmske kvaser blev dog aldrig rigtig store, og de var stort set alle under sætteskippergrænsen på de 20 registerton. Den eneste større kvase, var A. P. Hansens kvase fra Listed, "Freya", der blev bygget i 1876 som en to-mastet galease på 37 registerton.