Kirstine, Snogebæk (1802-1806-)

Kvasen "Kirstine" af Snogebæk er kun fundet omtalt i skibslisten fra 1806. Den var bygget i Sverige som båd, men ombygget i Snogebæk til kvase i 1802. 2 læster og en besætning på 3 mand. Dette svarer til 4½ læster, hvis den var blevet målt i 1830. Det var dermed en relativt lille kvase.

Kvasen blev i 1806 ført af Jørgen Andersen Kruse fra Snogebæk og var ejet af ham selv og sin bror Niels Andersen Kruse i Snogebæk.