Bahn, Lars Christian (1802-1840) Svaneke (f. Bølshavn) - Enigheden, De 3de Søskende, Margrethe (6 cl)

Lars Christian Bahn blev født 25. april 1802 i Bølshavn som søn af købmand og kvaseskipper Christian Frederik Bahn og Margrethe Larsdatter. Han døde 1840 (skifte fra 2. september 1840). Han var svoger til kvaseskipper Jens Pedersen Dahl i Svaneke, der var gift med hans søster. 

FT1834: Svaneke no. 105a, 32 år (qvassefører). Svaneke-bog: Postgade 7 (-1837-)

Er angivet som fører af sin fars kvase "Enigheden" såvel i skibsmålingen fra 1825 som i årene 1827-1828 og igen indtil 1836. I 1831 er han angivet som fører af kvasen "De 3de Søskende". Herefter er han optegnet til at føre kvasen "Margrethe" på 6 cl i 1837-1838, hvorefter kvasen blev solgt til Assens.

Han findes i aviserne i årene 1831-1839 med ca. 11 transporter med ål fra Limfjorden til København.