Kvasen ”Delphin” blev bygget i 1860 i Svaneke af H. Hansen, Svaneke med de tre ejere: kvaseskipper Peter Hansen, Svaneke med 1/2 part samt kvaseskipper Jens Espersen, Aarsdale og kvaseskipper N. P. Andersen, Listed med hver 1/4 part. Efter N. P. Andersens død i 1865 beholdt enken den 1/4 part. Målt til 11 læster.
Kvasen fik en kort levetid i Svaneke, idet den blev solgt til Frederikshavn (S. Nielsen) omkring 1869, hvor den optræder på skibslisterne i 1871.