Jens Jensen Dahl (1800-1863) kom ud af den store kvaseskipper slægt i Aarsdale som søn af Jens Pedersen Dahl (1770-1841). Han fik mindst 7 børn, hvoraf mindst to sønner blev kvaseskippere, heriblandt Hans Jensen Dahl (1837-e.1885). Han var omtalt i 1834, 1845 og i 1860 som kvaseskipper. Han boede i perioden i Svaneke, no. 60.
J. J. Dahl er angivet som fører af kvasen "Enlige Ane" i perioden (1827-1838), hvor kvasen blev solgt til Haderslev.
Han overtog derefter i 1838 kvasen "Fred og ro", der blev bygget i 1831, og senest fra 1841 ejede han den også. Han førte den indtil 1860 - bortset fra nogle få år - hvor kvasen overgik til hans søn H. J. Dahl.