Cathrine Margrethe, Nexø, Svaneke (1822-1843)

Cathrine Margrethe blev bygget i Nexø 1822 af 4 "tømmermænd" med Hans Peter Marcher i spidsen. Der findes omtale i Nexø justitsprotokol. Ejerne var 

Kjøbmand Anders Munck 2/16 Dele, Kjøbmand Bærild H. Møller 1/16, Skipper Henrik Thommesen 4/16, Skipper Christen H. Hjorth 1/16, Skipper Lars H. Marcher 1/16, Skipper Jens M. Funch 1/16, Kjøbmand Mathias A. Holm 6/16

Den blev målt til 5 læster i 1825 og til 10 læster i 1830. Den var ført af skipper Henrik Thomsen i årene 1825-1838. 

Herefter blev den solgt til Svaneke i 1839 og ført og ejet af skipper Hans Peter Petersen, Svaneke i årene 1839-1843. 

I 1843 blev Cathrine Margrethe ”udslettet” af skibsregistret.