Hans Peter Petersen var født i Svaneke omkring 1791. Han var i 1834-1845 angivet som kvaseskipper i Svaneke no. 64. I 1850-1855 som skipper og enkemand. Ikke fundet i FT1860. Ikke fundet død i Svaneke 1855-1860.
Svaneke-bog: Havnebakken 2 (-1827) og Sander Dichsgade 3 (1852-1855)
Han er i et "skipperbevis" fra 1819 angivet som fører i 1815 af kvasen "Haabet", 3½ læster, målt i 1815, lydende på Nicolaj Koefoeds navn.
Der er her sikkert tale om den kvase "Haabet" af Svaneke, der i 1825 blev målt til 4 læster, og ikke dens navnesøster på 3 læster. I 1825 var føreren angivet til Hans Petersen, der også er angivet som ejer sammen med "medinteressenter". Kvasens længde var 40 fod og 2 tommer.
Han er angivet som fører af kvasen "Margrethe Marie" i årene 1829-1839. Herefter blev kvasen solgt til Frederikshavn og han købte i stedet kvasen "Cathrine Margrethe" på 10 læster fra Nexø, som han også førte i årene 1839-1843. Så købte han kvasen "Kirstine Marie" på 9½ læster fra Nexø. Han førte "Kirstine Marie" indtil 1853.