Hans Peter Clausen blev født 21. oktober 1846 som søn af kvaseskipper Claus Clausen og Kirstine Margrethe Andersen i Aarsdale, og han er dermed en del af den store Clausen kvasefører-slægt fra Aarsdale. Han blev gift med Juliane Madsen, og de havde mindst 3 børn. Han døde 2. februar 1899 i Aarsdale.
Han førte to af A. P. Hansen's kvaser fra Listed: "Andrine Margrethe" i perioden 1871-1877, der ellers blev ført og delvist ejet af hans onkel Niels M. Clausen. Derefter førte han den store kvase "Freya" fra den blev bygget i 1876-1880. Herefter ernærede han sig formentlig som fisker.