Kvasen ”Freya” blev bygget i Svaneke i 1876 af skibsbygger Henrik Hansen, Svaneke for regning af avlsbruger Anders Peter Hansen i Listed. Kvasen var en stor galease med to master og på 37,20 BRT (34,18 NRT).
A. P. Hansen ejede kvasen indtil sin død i 1889, hvor den blev ført af Hans Peter og Claus Peter Clausen ud af den store Clausen slægt fra Aarsdale, som A. P. Hansen samarbejdede med gennem en lang årrække.
Herefter den overgik til familien med svigersønnen skipper Jens Pedersen Dahl, Nexø ud af den store kvasefamilie fra Aarsdale i spidsen. J. P. Dahl havde allerede fra 1887 ført ”Freya”, da hans store skib, barken ”Elene”, blev sejlet i sænk i 1885 og han kortvarigt havde ført A. P. Hansens anden kvase ”Nicoline”.
Kvasen blev senest i 1893 overtaget af Jens Hansen, Thurøhuse, men var fortsat registreret i Nexø med J. P. Dahl som ejer. Først i 1899 blev Jens Hensen også registreret som ejer, men fortsat i Nexø.
Det ser så ud til, at Jens Hansen beholdt ”Freya” indtil den i 1909 blev købt af fabrikant Lauritz Peter Hjorth, Strandby pr. Svaneke og umiddelbart efter solgt videre til Halmstad i Sverige 1909 (skibsfører J. F. Gunnarsson).