Marcker, Lars Hansen (1779-1862) Nexø - Kirstine Marie (9½ cl)

Lars Hansen Marcker var døbt 11. december 1779 som søn af Hans Jørgensen i Østermarie (passer dog ikke helt med den senere angivne alder). Han flyttede til Nexø og boede i en årrække i Munkegade 93. Han blev gift med Karen Margrethe og de fik mindst 3 børn.

Var halvbror til kvaseskipper Jens Hansen Marcker (1794-1828). 

I 1811 er han omtalt i en rejsehjemmel "Rejse til København for at afhente sin kvase, udi hvilken han har købt part". Hvad kvasen hed vides ikke. 

I 1834-1840 angivet som kvaseskipper, 1845-1850 som købmand (og gadehandler), 1860 som skipper. Han døde 6. marts 1862 i Nexø som 61-årig forhenværende købmand.

Var svigerfar til kvaseskipper Hans Madsen Grøndahl fra Nexø, der var gift med hans datter Johanne Kirstine.

Nexø-bog: Ferskesøstræde 10 (1852-1854).

Han er i flere protokoller angivet som ejer og fører af kvasen "Kirstine Marie" på 9½ læster i årene 1837-1840, men måske også før 1837.