Kirstine Marie (9½ cl), Nexø, Svaneke (1817-1853)

Kvasen ”Kirstine Marie” på 9½ læster var bygget i Nexø, formentlig i 1817.

Den første optegnelse er fra Knippelsbro i 1836, hvor kvasen var ført af kvaseskipper og købmand Lars Hansen Marcker i Nexø. Han førte den indtil 1840. Her overtog kvaseskipper Jens Sigfred Due kvasen, indtil han døde i 1843.

I 1843 findes en enkelt optegnelse, hvor en M. Grøndal førte kvasen i 1843, inden den blev solgt til Svaneke til kvaseskipper H. P. Petersen. Hvem denne M. Grøndal er, ved jeg ikke helt, idet der er flere muligheder. Det mest sandsynlige er, at L. H. Marckers svigersøn, kvaseskipper Hans Madsen Grøndahl (1812-1889) førte kvasen.

I Svaneke førte og ejede Hans Peter Petersen ”Kirstine Marie” indtil 1853, hvor den udgik af Svanekes skibsregister. Herefter er den formentlig solgt til Frederikshavn, idet den fremgår af skiblisten fra 1871 ejet af E. C. Nielsen, Frederikshavn.