Ole Hansen Nielsen var født 31. december 1843 som søn af kvaseskipper Niels Clausen og Malene Kirstine Dahl i Aarsdale, og han var dermed en del af den store Clausen slægt fra Aarsdale. Han blev gift med Ane Margrethe Madsdatter, og de boede i Laksegade 16. Senere overtog han farens hus på Møllevej 12 og byggede et missionshus "Bornholms Forening til Evangeliets Fremme". Han var i 1870 angivet som kvaseskipper, og i 1880 og 1890 som fisker. Han er ikke fundet død i kirkebogen.
I perioden 1859-1861 var O. H. Nielsen kok og matros på farens kvase ”Andrine Margrethe”. Han var i perioden 1868-1881 kvasefører på A. P. Hansen’s kvase ”Nicoline” fra den blev bygget i 1868.
O. H. Nielsen var i to perioder fra 1866-1867 og 1885-1889 kvasefører på A. P.’s kvase ”Augusta”, et job han overtog fra sin lillebror Claus H. Clausen.