Nicoline (11 cl), Listed, NCSK (1868-1895)

Kvasen ”Nicoline” blev bygget af skibsbygmester Henrik Hansen af Svaneke i 1868 for regning af avlsbruger Anders Peter Hansen. Der var her tale om A. P. Hansens 4. kvase. Den var på 22,5 RT, hvilket svarer til ca. 11 læster.

Som de fleste af A. P. Hansens kvaser, blev ”Nicoline” ført af medlemmer af Clausens slægten i Aarsdale, her Ole Hansen Nielsen og Claus Hansen Clausen. Desuden blev den ført i 1886-1887 af svigersønnen Jens Pedersen Dahl, efter hans store bark ”Elene” var blev sejlet ned i 1885. 

”Nicoline” blev skadet under stormfloden 13. november 1872, hvor den lå i Nexø havn. Efter A. P. Hansens død i 1889 overtog familien kvasen med svigersønnen Jens Pedersens Dahl i spidsen. 

”Nicoline” blev solgt til Thurøhuse i 1895 efter den nogle år blev ført af Jens Hansen fra Thurøhuse og en J. T. Dam fra Nexø. Den sidste er formentlig Jeppe Thuesen Dam (f. o. 1862).

”Nicoline” fortsatte i skibsregistret indtil 1937 med disse ændringer: Fra 1893: NCSK, fra 1922 tilføjet: K 161, fra 1931: omdøbt til ”Johanne” – NCSK (J 786), fra 1934: OWOC (J 786)