Kvasen ”Margrethe” på 9 læster ved jeg ikke meget om før 1827. Den optræder i samme periode som to andre mindre kvaser af samme navn.
I en rejsehjemmel fra 1812 angives den at være ført af Jørgen Hansen, Aarsdale.
”Margrethe” er angivet at være ført af Hans Jørgen Jørgensen (1802-1894), Aarsdale i skibsmålingen fra 1825 og senere fra 1827 indtil 1839. I 1825 blev den målt til 5 læster og i 1830 til 9 læster.
Den er angivet at være ejet af hans far kvaseskipper Jørgen Hansen fra Aarsdale i 1825 (med "medinteressenter") og igen fra 1839. Det er Hans Jørgens lillebror, Knud Jørgensen (1810-1868), der førte kvasen i 1839-1844, hvorefter den udgik af skibsregistret.