Andrine Margrethe, Listed, Svaneke, NJQD (1851-1898)

Kvasen "Andrine Margrethe" blev bygget i Listed i 1851 af Poul Jensen Blem fra Svaneke. Den var på typiske 9 3/4 læster og var fra starten ejet af avlsbruger Anders Peter Hansen fra Listed 3/8, kvaseskipper Niels Clausen 3/8 og A. P. Hansens svoger, skipper P. H. Gram med 2/8.

Niels Michael Clausen var fra Aarsdale og han og hans familie havde gennem mange år et tæt samarbejde med A. P. Hansen fra Listed, idet de førte hans i alt  5 kvaser, hvoraf Andrine Margrethe var den første (se note om Clausen familien).