Dahl-slægten fra Aarsdale var uden tvivl den største kvaseslægt - og dermed "kongeslægten" - på Bornholm. Dels var det den længst fungerende kvaseslægt i mere end 85 år, og dels var det også den rigeste slægt. Slægten går tilbage til den første kvaseskipper Jens Pedersen Dahl (1770-1841), som var søn af fisker Peder Mortensen i Aarsdale. Han blev første gang omtalt som kvaseskipper i 1806, men det ikke helt klart, hvilken kvase det drejede sig om. Et godt gæt er kvasen "Karen Kirstine" på 8½ læster, bygget i 1803 i Aarsdale.

De tidligste kvaseslægter på Bornholm var baseret i Aarsdale og er fundet som aktive kvaseskippere tilbage til omkring 1800. Netop kvasernes betydning for det relativt lille fiskeleje Aarsdale er nævnt i Salchows militærbeskrivelse fra 1814: "Nogle faa, hvoraf de som have Andeel i en Quasse, som fører levende Torsk til Kjøbenhavn, ere i god Forfatning; Mængdens Kaar kun slette …". Salchow nævner i øvrigt ikke kvaserne i andre fiskerlejer.

Hansen/Jørgensen slægten (kvaseskippere i perioden 1800-1845)

Ud af de omkring 150 kvaseskippere, der indtil nu er identificeret, var en relativ stor del i slægt med hinanden. Hvis man definerer, at en slægt skal have mindst 2 generationer og mindst medlemmer, der alle har været kvasskippere, er der fundet 6 slægter i 1800-tallet på Bornholm. De omfatter i alt 33 skippere ud af de i alt omkring 150 skippere.

Kvaserne var gennem tiderne typisk ejet af et partsrederi med kvaseskipperen som den ene partshaver. Og langt de fleste skippere var sætteskippere uden en egentlig styrmandseksamen. Dermed kan man kalde kvaseskipperne for skibsfartens husmænd og fiskehandlere, idet skipperne foruden at kunne sejle også den der købte og solgte fiskene.