Kapitel 03. Kvasekongerne Dahl fra Aarsdale
Dahl-slægten fra Aarsdale var uden tvivl den største kvaseslægt - og dermed "kongeslægten" - på Bornholm. Dels var det den længst fungerende kvaseslægt i mere end 85 år, og dels var det også den rigeste slægt. Slægten går tilbage til den første kvaseskipper Jens Pedersen Dahl (1770-1841), som var søn af fisker Peder Mortensen i Aarsdale. Han blev første gang omtalt som kvaseskipper i 1806, men det ikke helt klart, hvilken kvase det drejede sig om. Et godt gæt er kvasen "Karen Kirstine" på 8½ læster, bygget i 1803 i Aarsdale.
Kapitel 02. Aarsdales tidlige kvaseslægter Hansen/Jørgensen og Thuesen
De tidligste kvaseslægter på Bornholm var baseret i Aarsdale og er fundet som aktive kvaseskippere tilbage til omkring 1800. Netop kvasernes betydning for det relativt lille fiskeleje Aarsdale er nævnt i Salchows militærbeskrivelse fra 1814: "Nogle faa, hvoraf de som have Andeel i en Quasse, som fører levende Torsk til Kjøbenhavn, ere i god Forfatning; Mængdens Kaar kun slette …". Salchow nævner i øvrigt ikke kvaserne i andre fiskerlejer.
Hansen/Jørgensen slægten (kvaseskippere i perioden 1800-1845)
Kapitel 01. Kvaseslægterne på Bornholm
Ud af de omkring 150 kvaseskippere, der indtil nu er identificeret, var en relativ stor del i slægt med hinanden. Hvis man definerer, at en slægt skal have mindst 2 generationer og mindst medlemmer, der alle har været kvasskippere, er der fundet 6 slægter i 1800-tallet på Bornholm. De omfatter i alt 33 skippere ud af de i alt omkring 150 skippere.
Hvem var skipperne og ejerne
Kvaserne var gennem tiderne typisk ejet af et partsrederi med kvaseskipperen som den ene partshaver. Og langt de fleste skippere var sætteskippere uden en egentlig styrmandseksamen. Dermed kan man kalde kvaseskipperne for skibsfartens husmænd og fiskehandlere, idet skipperne foruden at kunne sejle også den der købte og solgte fiskene.
Om projektet
Projektet om de bornholmsk fiskekvaser startede så småt i efteråret 2017. Fra starten var det drevet af nysgerrighed om de bornholmske kvaser, efter jeg havde skrevet artiklen om min tipoldefar, A. P. Hansen (1819-1889) fra Listed, også kaldet "Listedkongen", i Bornholmske Samlinger i 2017. Her fandt jeg ud af, at han ejede fem kvaser og dermed var ikke alene Bornholms største kvaseejer gennem tiderne, men også Danmarks største kvaseejer på sin tid.
Clausen, Niels Michael (1816-1900) Aarsdale - Christiansø, Andrine Margrethe
Niels Michael Clausen blev født 30. oktober 1816 som søn af fisker Claus Hansen og Kirstine Pedersdatter fra Aarsdale, og han var hermed en del af den store kvaseslægt fra Aarsdale. Han blev gift med Malene Christine Dahl, og de fik mindst fem børn, hvoraf to af sønnerne Ole og Claus selv blev kvaseførere. Var ved FT1850-55 angivet som kvaseskipper, senere i 1860 som skipper. Han døde 10. juli 1900 som 83-årig enkemand. Her angivet som fisker.
Marie Charlotte, Aarsdale (-1804-1825-)
Kvasen "Charlotte Marie" er omtalt i Nexø byfogeds Skøde- og Panteprotokol for 1804.
Findes mærkelig nok ikke på skibslisten fra 1806.
Blev ved skibsmålingen i 1825 målt til 6 læster. Fører Jens Larsen, Aarsdale og ejer O. Larsen, Aarsdale. Dette svarer til 14½ læster efter 1830 standarden.
Guldving (Gulvelling), Svaneke (-1800-1806-)
Navnet på kvasen "Gulving" er ikke helt klart, idet den i 1806 er omtalt som "Gulvelling". I skibslisten 1806 er den omtalt som bygget i Sverige og ombygget i Svaneke 1800. Målt i 1804 til 1½ læster og 3 mand. Dette svarer til 3½ læster efter 1830 standarden.