Kvasen ”Margrethe” på 5 1/2 læster ved jeg ikke meget om. Den optræder i samme periode som to andre mindre kvaser af samme navn.

Den nævnes i flere protokoller fra 1836-1844. Den er dog angivet som målt i 1835 til 5 1/2 læster

Den er angivet til at være både ejet og ført af Jacob Hansen fra Svaneke i hele perioden. Hvad der skete med kvasen efter 1844 ved jeg ikke.

Kvasen ”Margrethe” på 6 læster ved jeg ikke meget om før 1835. Den optræder i samme periode som to andre mindre kvaser af samme navn.

”Margrethe” er angivet at være ført af henholdsvis Anders Pedersen (1803-1868) og Lars Bahn (1802-1840) i 1831 samt i perioden 1836-1838, hvor kvasen blev solgt til Assens.

Kvasen ”Margrethe” på 9 læster ved jeg ikke meget om før 1827. Den optræder i samme periode som to andre mindre kvaser af samme navn.

I en rejsehjemmel fra 1812 angives den at være ført af Jørgen Hansen, Aarsdale.

”Margrethe” er angivet at være ført af Hans Jørgen Jørgensen (1802-1894), Aarsdale i skibsmålingen fra 1825 og senere fra 1827 indtil 1839. I 1825 blev den målt til 5 læster og i 1830 til 9 læster.

Kvasen ”Enlige Ane” er omtalt i skibsmålingen fra 1825. Blev da målt til 4 læster og ført af Ole Jensen (Blem). Ejer J. Poulsen, Svaneke, der var møller og hans far. Den blev målt til 7½ læster i 1830.

I perioden 1827-1838 optræder den i de forskellige protokoller, i hele perioden ført af kvaseskipper Jens Jensen Dahl (1800-1863) fra Aarsdale-slægten.

Kvasen ”Christine” er omtalt i skibslisterne fra Rønne i perioden 1822-1827, hvor den er angivet solgt til Nexø i 1824.

Den havde hjemsted i Hasle og var målt i 1820 til 3 læster, ført og ejet af Hans Hansen Vang, fisker fra Rutsker sogn.

Cathrine blev målt i 1825 til 8 læster og senere til 15 læster, og var dermed en meget stor kvase. I 1825 var den ført af Anders Thomsen fra Svaneke og ejet af ham og "medinteressenter". Det ses af dimensionerne, at den var specielt bred og dyb, men ikke specielt lang.

Den er omtalt i Nexø toldvæsens kopitoldbøger og i Svanekes havneprotokoller fra 1829 til den blev ophugget i 1839.