(Artiklen mangler)

Den almindelige fritagelse for forskellige skatter fra 1770 satte gang i kvasefarten. der kom flere skippere og kvaser til. Interessenterne og auditør Petersen var ikke mere alene på banen. Der er ikke fundet nogen central registrering af disse kvaser, så vi er henvist til at finde oplysninger om kvaserne i aviserne. Endnu i 1770'erne var skipperne flittige til at avertere med deres ladninger, men i løbet af 1780'erne forsvandt skippernes navne, og der blev kun averteret med ladningen. Dermed forsvandt muligheden for at identificere skipperne helt. 

I 1806 ved begyndelsen af Englandskrigene blev alle bornholmske skibe registreret af Toldinspektoratet på Bornholm, formentlig for at se, hvor mange skibe Danmark rådede over efter englænderne havde taget vores flåde. Det var den første samlede oversigt over Bornholms kvaser med navn, skipper, drægtighed, byggested og ejere. Perioden indtil da er omtalt i blandt andet bogen "Høst fra havet" fra 1960:

De såkaldte "Interessenter" var nogle af de første til at få bygget en fiskekvase og gå i regelmæssig transport af fisk - det vil sige torsk - fra Bornholm og Christiansø til København. De er nævnt både hos amtmand Thaarup i 1810 og i Anker Kofoeds bog "Christiansøs historie", hvor man kan læse følgende:

Historien om de bornholmske fiskekvaser tog sin begyndelse i 1756. Opfindelsen er tilskrevet inspektør Birch ved Frederiks stenbrud i Nexø. De første forsøg med at transportere levende torsk er beskrevet af amtmand Thaarup i 1810:

Her følger kapitler af historien om de bornholmske kvaser. Det at sejle levende fisk til København er en bornholmsk opfindelse. Gennem mere end 150 år var bornholmske kvaser i aktivitet i stort set hele Danmark. Det har haft en stor økonomisk betydning, ikke mindst i Nexø, Aarsdale og Svaneke, hvor koncentrationen af kvaser var størst. Historien startede i Nexø i 1756 med inspektør Birchs forsøg på at sejle levende fisk til København.